Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Billeder fra DD Lab på Mini Maker Faire

22.10.2019 | Nikolaj Christian Mikkelsen

På Mini Maker Fair 2019 på Dokk1 deltog DD-lab med 4 workshops som havde fokus på wearables. Wearable teknologi er elektroniske komponenter og materialer som kan kombineres med tøj. Til workshoppen arbejdede deltagerne med ledende materialer, stof, tråd og tape som kan lede strøm. Alle deltagere syede deres egne interaktive handsker, som de derefter koblede sammen med en lille computer (Arduino playground express), for efterfølgende at styre computerens output, enten lyd eller lys. Ved at påføre sig handsken og samle fingrene i forskellige kombinationer, kunne deltagerne få boardet til at lyse i forskellige farver, eller lave forskellige toner som boardet afspillede. Derudover diskuterede vi hvad wearables kunne bruges til, og hvordan man kunne udbygge funktionerne af handsken.  

DDlab