I labbet har vi puls sensorer der kan inkorporeres i diverse projekter.
Et godt startersted er denne video.
Download Arduino koden her, til Pulse Sensor Amped: “Latest Arduino code version 1.2 (version 1.2 d. 13. maj 2014)”. Processing koden er en applikation der illustrerer pulsen, som man kender det fra heart-rate monitors.
Af Arduino koden kan man aflæse hvordan setuppet skal være: Der skal være en led i pin 13, som blinker, og en led i pin 5, som fader efter hvert blink. (Den sidste er ikke nødvendig, men giver en bedre fornemmelse af pulsen. Den indbyggede led i Arduinoen vil også blinke, så strengt taget er det ikke nødvendig med ekstra led’er). Pulse Sensors lilla ledning skal være i A0, mens den røde skal være i 3,3V og den sorte i GND.
Koden uploades til Arduino og sensoren sættes fast på en finger vha. velcro-stroppen eller en øreflip vha. den medfølgende clips. Det tager lidt tid for sensoren at mærke pulsen, så lad der gå lidt tid for Arduinoen at kalibrere. Det tager lidt øvelse at mærke hvor stramt sensoren skal sidde på det valgte sted. Efterhånden burde led’ene blinke i takt med din puls. Jeg fandt ud af at sensoren virker klart bedst klipset til øret.
Hvis man vil bruge dataene fra puls sensoren i sit projekt, skal man bruge BPM variablen der sendes ud gennem serielporten som ASCII tekst via Serial.println(BPM).