Aarhus Universitets segl

Workshop: Elektronik for begyndere F13

Indenfor alle områder i verdenen idag, laver man systemer hvor computerstyring er central. Ofte ønskes styringen baseret på input fra de fysiske omgivelser, og disse systemer henter input og leverer output via en form for interface, så der fx. kan tændes lamper, registreres temperatur, afstand eller alverdens andre informationer. Systemerne er ofte enten små selvkørende (embeddede) systemer baseret på en microcontroller, eller de interfacer til en PC eller et netværk, som igen via PC’er håndterer input og output. I den ‘virkelige’ verden kan man måske ønske sig, at en føler registrerer om lyset er tændt i et rum, så systemet kan reagere på dette. Eller en blæsers hastighed tilpasses temperaturen i et rum.

Hvordan gør man det? Løsningen på problemer som disse kræver ofte opbygningen af simple elektroniske kredsløb, og det er dette der skal kigges på i denne enkle og hands-on orienterede workshop.

  • Niveau: nybegyndere og let-øvede
  • Timer: 12 timer
  • Tidspunkter: Lørdag d. 13 april, kl. 9:30-15:30 / Søndag d. 14 april, kl. 9:30-15:30
  • Sted: DD Lab, Wienerbygningen 026-032, Helsingforsgade 14, Katrinebjerg
  • Underviser: Svagstrømsingeniør Peter Friis (tekniker på CAVI)