Vi lavede prototypen i forbindelse med kandidatkurset ”Design som kritisk praksis.” Vores emne var kønnet sikkerhed i biler og til at rammesætte dette ofte oversete problem; at biler næsten udelukkende designes og sikkerhedstestes efter en 50. percentil mand, og derfor er usikker og farlig for mange mennesker at køre i, skabte vi følgende prototype. Selve designartefaktet består af flere dele. Den første er en skumvest med metalbeslag på bagsiden, som man tager på, når man kører bil. Den skal kompensere for det hårde sæde, som kan forårsage skader på kroppen. Dernæst er monteret to elektromagneter i en hynde, som påsættes førersædet, som tænder via en arduino og afstandssensor og derved fastholder føreren til bilsædet, ved en potentiel bilulykke. Til Internet Week var vores prototype udstillet på et afmonteret bilsæde, på hjul fra en kontorstol.
This design focuses on the increasingly digitalized hotel experience, within which the profession of human receptionist can become completely replaced through automated systems. The cube seeks to bring back the human relation into this future world of computational processing in order to argue for the importance of human contact. LED-strips are lined up against the back side within the box, an attached Arduino board is processing the pulsation of light, and baking paper is attached to all sides within the box in order to spread out the light more evenly. In a finalized version of the design a device will track the pulse from an employee of the hotel and send the data to the box.
Inspired by "death cities", like catacombs and necropoleis this design is imagined in a future, where graveyards as we know them as a place for mourning no longer exists. In this future there is a need for a new mourning ritual that memorizes deceased loved ones. This ritual follows the following steps:
1) Place your hand into the sacrificial box, that will open a wound in your hand and register the blood sacrifice.
2) Visual and auditory memories of the deceased will start playing.
3) Clean your wounded hand in the bowl of water, dry your hand and use the gauze to bind the hand.
The actual prototype were powered by an arduino uno with a FSR that triggers two vibrator motors when pressed. This were placed inside the box together with a mixture of sirup and red food die to simulate blood.
Prototype af "Smart City in a Suitcase" lavet (i første omgang) til projektmøde omkring SCORE (Smart Cities and Open Data Re-Use) hvor AU er kommunikationslead. Projektet har til formål at kommunikere hvad en "smart city" egentlig betyder og hvordan data bruges i byer. Kufferten har i første omgang en fungerende vejrstation med temperatur-, tryk og luftfugtighedsmåling som vises på en lille skærm i "byen". Der er planer om at videre iterationer skal demonstrere flere typer af og videre brug af data i byer.
Vores projekt i faget interaktionsdesign II, tog form som et kampagnedesign for alm. brand. Kampagnen hedder “sammen er vi sikre”, og designet består i en udvidelse af det normale cykellyskryds. Ved brug af machine learning trackes antallet af cyklister som holder og venter på rødt, og samtidig trackes hvor mange af disse som er iført cykelhjelm. Til dette blev biblioteket “ml5.js” brugt (https://ml5js.org/). Procentdelen af folk med cykelhjelm styrer hermed hvor hurtigt cyklisterne får grønt lys. Ideen bag designet er at belønne dem med cykelhjelm idet de får hurtigere grønt lys, hvorimod dem uden cyklehjelm udskammes, idet de kan være skyld i at de andre kommer langsommere frem, hvis de er i overtal. Selve lyskrydset er bygget ved brug af DD labs faciliteter. Lyskurven i toppen er skåret med lasercutter, og indeni er LED strips som er lånt i labbet placeret som er kodet til at lyse i hhv. rød, gul og grøn. Disse strips er koblet til boksen under lysreguleringen, hvor stripsne er loddet til en arduino uno. Den nederste boks er også skåret med laser cutter, og den resterende konstruktion er blevet bygget i DD labs grovlab.
Vores prototype skulle forestille en dør til et kollektiv. Derfor havde vi sat et dørhåndtag og et husnummer på et skab og klistret et billede af en entre på skabets bagvæg.
Vi gav vores brugere en nøgle med en nøglehætte på og fortalte dem, at når de havde den i lommen og nærmede sig døren, ville den låse op for dem. I virkeligheden styrede vi låsen på døren med en microcontroller, hvis signal blev opfanget af en infrarødsensor, som var koblet på en Arduino, der styrede en servomotor, som svingede et RFID-kort over en RFID-lås, og dermed gjorde at vi kunne styre låsen på døren på afstand.
Vores prototype skulle altså simulere at nøglehætten var en passiv hf RFID-nøgle, der kunne interagere med dørens lås på op til 1,5 meters afstand.
En GPS prototype der lyser op når du er i et område med mange cykeltyverier, kodet kun i Arduino IDE.
Key to a safer day er et concept vi har udviklet på 4 semester på digital design i forbindelse med vores designprojekt med Alm. Brand. Konceptet består i et nøglehus/dockingstation, en nøglebrik og en app. I nøglebrikken skal der være en gps tracker der indsamler lokationsdata om brugerens ruter. Når nøglebrikken sættes på nøglehuset, bliver denne data overført til huset. Herefter videresendes der data gennem wifi til en app på brugerens telefon. I appen lagres dataet og der bliver indsamlet trafik og vejr information, der er relevant for brugeren og deres rute. De indsamlede informationer overføres til nøglehuset. Næste dag når bruge- ren skal ud ad døren, får de eventuelle varsler gennem lyd. For at vise interaktionen med vores produkt byggede vi en prototype, som vi fremviste til expoen. Prototypen består af et nøglehus, en nøglebrik med en NFC læser, og en prototype på en app. Vi valgte at bruge NFC chip og læser for at gøre det så præcist som muligt. Når der sættes en nøglebrik på nøglehuset, bliver chippen læst. Dette input opfanges i Arduino’s serial log. For at få et output i form af lyd, har vi lavet en seriel forbindelse mellem arduino og p5. Vi gjorde det på denne måde, da der ikke var flere mp3 boards til rådighed. Det fun-gerede dog rigtig fint. Selve nøglebrikkerne og huset har vi lavet med Carvey. Vi har benyttet DD lab gennem hele processen. Både til at lave de første prototyper, og til den sidste proto-type vi fremviste til expoen. Hvis i gerne vil se mere om vores proces, har vi dokumenteret vores arbejde på denne blog; https://ixd2lcr.wordpress.com/
Vores koncept
Vores designkoncept er et forsøg på at nytænke tyverisikring af barnevogne. De fleste barnevogne er i dag blot tyverisikret vha. en alm. Kædelås, og den er både upraktisk og nem at klippe over.
Vores koncept – Buggietracker – består derfor af en række teknologier, der skal gøre barnevogne nemme at låse. Samtidig skal den kunne trackes vha. GPS, og den skal kunne interageres med vha. både en app og NFC-chip.
Vores prototype, som vi viste frem til Design Expo.
Vores ”app”, som var et mobiloptimeret website der kunne interagere med Arduinoen.
Hvad har vi brugt DD Lab til?
Vi har brugt DD Lab til at låne det udstyr og de komponenter, vi havde brug for til at lave vores prototype. Vi sigtede efter en prototype, der horisontalt kunne teste den samlede oplevelse af vores koncept. Vi brugte Arduino, breadboard, NFC-modul, LED’er og en mindre motor til at simulere ”låst-ikke låst” ved at dreje et stykke papir 90 grader. Arduinoen var koblet til en bærbar, der via Powershell kommunikerede med Arduino gennem USB-porten. Her modtog og sendte den kommandoer fra og til Arduinoen. Disse kommandoer var styret gennem vores website, hvor Powershell kommunikerede med vores MySQL-database. Vi kan se, at der er rigtig mange af vores medstuderende der har haft stor fornøjelse af DD Lab, og som har lavet nogle meget flotte prototyper. Vores prototype var dog fokuseret på funktionalitet frem for udseende, da det handlede mere om interaktionen end hvordan den så ud.
Selvom vi ikke benyttede os af det, var vi klar over at der altid er gode råd og hjælp at hente i DD Lab. Hvis vi skulle udvikle videre på vores koncept og lave en flottere prototype, ville vi helt sikkert have gavn af at benytte DD Lab.
Vi har designet et produkt til travle cykelpendlere, som minder dem om at låse cyklen kort før de ankommer ved deres destination. Produktet er lavet med henblik på cykelpendlere i aldersgruppen 18-29 år.
Interviews med målgruppen viste at de ofte glemte at låse deres cykel, fordi de havde for travlt med at nå toget. Den glemsomhed kostede flere af dem deres cykel. Derfor har vi kaldt produktet Forglemmigej.
Med vores design forsøger vi at minde cykelpendleren om at låse sin cykel, uden at påmindelsen gør deres rutinerede cykeltur fremmed for dem. Produktet træder i kraft på et tidspunkt, hvor cykelpendleren har mindst tid og overblik. Derfor har vi designet et håndtag, som kan vibrere for at få cyklistens opmærksomhed. Det fungerer således: (start film her):
Astrid nærmer sig banegården, hvorfra hun tager et tog til hendes arbejdsplads i Herning.
Hjemmefra har hun planlagt sin rute fra sin lejlighed til banegården, og har fortalt vores produkt, hvor lang hendes rejse er, gennem en interface på hendes computer. Via en omdrejningstæller, ligesom cykelcomputere, bedømmer produktet hvor langt hun har kørt fra starten af sin rejse.
Når Astrid kommer indenfor ca. 20 meter af banegården, laver håndtaget en serie af vibrationer. For at bekræfte at hun husker at låse cyklen, trykker hun på håndtaget det samme antal gange, som håndtaget vibrerede. Når man har trykket det rigtige antal gange, holder håndtaget op med at vibrere. Hvis hun ikke bekræfter indenfor kort tid, vibrerer håndtaget for at gøre hende opmærksom, hvorefter det gentager sin serie af vibrationer. Dette gør håndtaget tre gange, før det holder op.
Hver tur cykelpendleren tager, laves en ny serie af vibrationer, så cyklisten ikke falder i en ny rutine, og dermed glemmer at låse igen.
På prototypen er det markeret med en skum-knop, hvor man skal trykke for at bekræfte at man husker at låse. Den giver et tilfældigt antal vibrationer hver gang vi genstarter den, så vær opmærksom på antallet. I kan også lade være med at trykke på knappen for at mærke, hvordan håndtaget gør, når det forsøger at få din opmærksomhed.
Den sorte kasse på cyklen er kun en del af prototypen. Det endelige produkt skal være indeholdt i håndtaget.
Vision: “Gøre det lettere at tilkalde hjælp ved overfald, og derved skabe mere tryghed.”
Armbåndet er forbundet til en app, som indeholder informationer om personen (udseende, alder) og GPS-lokation. Når splitten på armbåndet bliver trukket, sendes der signal til app’en der aktiverer en counter.
Her har man 30 sekunder til at skrive en kode og deaktivere armbåndet, hvis man ikke bliver overfaldet.
Hvis armbåndet aktiveres sender appen en besked til alarmcentral med lokation og personlige informationer.
Teknologier vi har brugt:
Slide der viser app + shiftr:
En cykellås, bliver låst op når den genkender et fingerprint.
Konceptet:
ARROWS er en cykellygte, der er designet til at forebygge højresvingsulykker. Cykellygten projicerer en grøn pil ned på vejen både foran og bagved cyklisten. Selvom cyklisten befinder sig i en blind vinkel, vil pilene være synlige for bilisten og derved sikre, at cyklisten ikke overses. Cykellygten fungerer på samme måde som billygter: Når cyklisten bremser, skifter pilen fra grøn til rød, og ved hjælp af en knap på henholdsvis højre og venstre side af styret kan cyklisten “blinke” til højre og venstre. Trykker cyklisten fx på den højre knap, vil pilen - der automatisk peger lige ud - skifte til en pil, der peger til højre. Trykker cyklisten igen på den højre knap, vil pilen igen pege lige ud. De 2 “blinke”-knapper sidder i hvert sit sleeve, som cyklisten har trukket over håndtagene på cykelstyret. I det venstre sleeve er også en kamerasensor, som registrerer, hvis cyklisten befinder sig i en blind vinkel, og får de 2 sleeves til at vibrere som en advarsel til cyklisten.
Prototypen:
Vores prototype består af en interaktiv video, der viser en cykeltur i Aarhus. Videoen er lavet i Processing og er koblet til et Arduino-board, hvorpå der med nogle meget lange ledninger sidder 2 Arduino-knapper. Arduino-knapperne sidder i et sleeve på hver sin side af styret på en cykel. Ved at klikke på Arduino-knapperne styres pilen på videoen.
Projektet omhandlede forsikring og færdselsuheld, specifikt højresvingsulykker. Vi lavede prototyper med hjælp fra DD-lab.
Det endelige produkt var et cykelstyr, hvor der var monteret to vibe-motors på håndtagene. Vibe-motorerne skulle vibrere, når en cyklist nærmede sig et kryds. Ved hjælp af et tilknyttet webcam kunne ansigtsgenkendelse/registrering slukke for vibrationsmotorerne, når cyklisten orienterede sig over venstre skulder. På den måde skulle produktet Velogrip opfordre til en mere ansvarlig adfærd i trafikken.
Vores produkt startede som en service til sikre biler i trafikken, under bilforsikring. Det udviklede sig, efter Alm Brand desværre ikke så værdi i dette, til tandforsikring. Først en motionsenssor, som skulle vise brugeren, om personen børstede tænder grundigt eller ej. Til sidst endte vi med et datakritisk syn på forsikring, med en analog, visuel og auditiv guide, til at børste tænder.
For brugeren handlede det blot om at trykke på en knap, som igangsatte en diodering, som brugeren blot skulle følge i sin tandbørstning, i 2 minutter. Lyd dikterer at skift i mundvig, og ligeledes er der 4 dioder der er slukket, således en naturlig opdeling af over- og undermund kan ses.
Vi har brugt DDlab i hele vores proces, men især i vores prototyping proces. Det er en underdrivelse, når vi siger, at vores produkt ikke havde været mulig uden DDlab, og al den hjælp vi har fået fra alle vejlederne. Det har altid været muligt at få hjælp, også i perioder med stress - Med godt humør og forståelse. DDlab og dets fantastiske medarbejdere er en unik mulighed for os studerende til at lære mere, og det skal derfor ikke spildes på nogen måde.
Link til blog: https://anders-andersen2.wixsite.com/blokken
