SoundChairs er et auditiv og engagerende interaktionsdesign, der inddrager brugerne i byrummet til social interaktion. Designet skal indsættes i diverse gennemgangsområder i byrummet, hvor folk mangler et socialt og uforpligtende mødepunkt, hvor designet er med til at igangsætte dialog mellem mennesker. Dette er med til at skabe en social og dynamisk oplevelse for brugerne gennem musikken og de forskellige lydinputs.
Vores prototype består af 4 stole, som hver repræsenterer et instrument i et samlet musikstykke. Man interagerer altså med designet ved at sætte sig på det. Det er på den måde muligt at udforske de forskellige instrumenter, og mixe dem sammen på forskellige måder, alt efter hvor mange personer der er med i interaktionen. Hvis man kommer som enkelt person, kan vedkommende inviterer andre med ind i legen med designet, og på den måde skaber designet dialog mellem mennesker.
Siden vores sidste blogindlæg har vi præsenteret SoundChairs til vores Design EXPO, og samtidig vist processen bag vores projekt til designfirmaet Designit. Igennem disse præsentationer har vi fået en række feedback, der har givet inspiration til mulighederne for SoundChairs. Til EXPO’en blev vi blandt andet klar over at stolene ville passe godt til diverse musikfestivaler, som et sjovt og socialt mødepunkt, der ville passe til konteksten. Derudover blev vi gjort opmærksomme på hvorledes designet kunne inddrage brugeren yderligere i musikskabelsen, ved at gøre stolene mere interaktive. Her kom blandt andet forslag til hvorvidt lyden skulle ændre sig hvis man drejede på stolen. Alt dette har været positivt feedback, og har gjort det tydeligere for os, hvilket potentiale der ligger i designet.
Hos Designit præsenterede vi hovedsageligt processen bag SoundChairs, og hvilke beslutninger og fravalg vi havde foretaget os. Her fik vi et andet syn på designet, hvor Director Troels Nørman fik os til at overveje hvilke andre implementeringen vi kunne bruge. Han synes blandt andet ikke om idéen om SoundChairs på musikfestivaler, da man havde set lignende installationer tidligere. Derfor foreslog han at vi fokuserede på implementeringen i byrummet, hvor SoundChairs oprindeligt hører til.
Ud fra denne feedback fra de to præsentationer, har vi opnået en række indsigter omkring vores projekt, og dets potentiale som en installation. Dertil har vi opslået en liste for potentielle udviklinger for SoundChairs i fremtiden, hvis det er muligt:
Dette er den fremtidige plan for SoundChairs. Hvorvidt dette er muligt at opnå er et spørgsmål, men vi vil gerne optage en konceptvideo af designet i “naturen”, for at vise frem til potentielle interesserede parter. Derudover har vi skabt en graf over vores designproces, som vi kan bruge som reference til eksamen:
Herunder ses en video af designet i aktion, et par uger før EXPO:
Hvis man vil vide mere om processen bag vores projekt, er man velkommen til at besøge vores projektblog på metaixd.wordpress.com.
Projektet er lavet af Magnus Engell Petersen & Emil Løvø Thomsen som et semesterprojekt i Interaktionsdesign II, F2015.